Azets Logo

Frontend developer hos Azets - byg fremtidens digitale løsninger

Jobtitel

Frontend developer hos Azets - byg fremtidens digitale løsninger

Lokation

Herlev

Forretningsområde

Technology

Ansættelsesform

Permanent

Reference

DK00148

Frontend developer hos Azets - byg fremtidens digitale løsninger

Er du passioneret omkring at skabe intuitive og brugervenlige digitale løsninger? Og har du lyst til at arbejde med moderne teknologier i et team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd? Så kan du blive vores nye Frontend Developer i Azets Labs.

Velkommen til Azets Labs
Hos Azets udvikler vi innovative systemer, der understøtter hele organisationen. I Labs-teamet får du en central rolle i udviklingen af Azets Epos – en digital platform, der er med til at forme fremtidens forretningsløsninger.

Vi tror på bæredygtig ledelse, balance mellem arbejde og privatliv og på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Din rolle
Som Frontend Developer får du ansvar for at udvikle og videreudvikle vores Azets Epos – fra de første idéer og mockups til færdige, responsive løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af udvikling, og du får mulighed for at præge både produktet og måden, vi arbejder på.

Du vil blandt andet:

  • Bygge og teste brugervenlige brugergrænseflader.
  • Samarbejde tæt med kollegaer i udviklingsteamet.
  • Sikre høj kvalitet gennem sparring og videndeling.
  • Bidrage til digitale løsninger, der skaber reel værdi for kunder og kollegaer.

Din værktøjskasse hos os
Du kommer til at arbejde med moderne frontend-teknologier og systemer som:

  • Vue.js og TypeScript
  • HTML, CSS og SCSS
  • Cypress til test
  • Git og Bitbucket til versionsstyring
  • Jira til planlægning og samarbejde
  • AWS (bl.a. S3 og CloudFront) til hosting

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med frontend-udvikling og brænder for at skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med at bygge moderne webapplikationer.
  • Har arbejdet med responsive løsninger.
  • Har kendskab til test og kvalitetssikring.
  • Trives i et agilt miljø og værdsætter samarbejde og sparring.
  • Har lyst til at dele din viden og være en aktiv del af fællesskabet.

Derfor skal du vælge Azets
Hos os får du mere end et job – du får en arbejdsplads, hvor vi både prioriterer faglig udvikling og trivsel:

  • Fleksibilitet gennem vores Smarter Working-koncept.
  • Fagligt stærke kollegaer og masser af videndeling.
  • Udviklingsmuligheder gennem kurser og certificeringer.
  • En kultur, hvor vi ser og værdsætter det hele menneske.
  • Sociale arrangementer, teamaktiviteter og en aktiv personaleforening.

Klar til at blive en del af teamet?
Send os dit CV via Ansøg – vi springer den klassiske ansøgning over for at gøre det nemt for dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte People & Culture på 70 27 31 30.