Supportkonsulent med flair for løn og IT-systemer
Jobtitel
Supportkonsulent med flair for løn og IT-systemer
Lokation
Herlev
Forretningsområde
Payroll
Ansættelsesform
Permanent
Reference
DK00150
Supportkonsulent med flair for løn og IT-systemer
Har du en god forståelse for lønadministration og er du skarp til systemer? Så bliv en del af Azets og varetag et vigtigt område, hvor du får ansvar for support og kundeservice på Danmarks førende lønløsning!
Vi har Danmarks bedste supportteam og søger nu flere kollegaer med samme drive og ambition som os. Vi deler viden, sparrer med hinanden, hjælpes ad og griner sammen. Vores faglige stolthed er i top, og vi sætter en ære i at levere den bedste support til kunden og til vores kollegaer.
Lønsupport i samspil med kompetente kollegaer
Som supportkonsulent supporterer du både kunder og kollegaer inden for lønområdet. Vores kunder er virksomheder, som enten drifter lønnen selv via Epos Løn eller kollegaer der varetager lønadministrationen for outsourcingkunder. Opgaverne er mangeartede, med primært fokus på rådgivning og faglig sparring, men kunne derudover omfatte:
- Akut assistance i forbindelse med lønkørsel
- Systemopdatering, vedligeholdelse af lønarter og service packs
- Afstemnings- og konteringsdifferencer
- Rapporter og dataimport og -udtræk
Du får en central rolle og en stor kontaktflade, både internt og eksternt. Vi sidder sammen i et storkontor, hvor vi i fællesskab sørger for, at både kunder og kollegaer får kompetent rådgivning, sparring og en god oplevelse, der kan hjælpe dem videre her og nu.
Vi leder efter en kollega, der ligesom os:
- Brænder for god kundeservice og for at gøre en positiv forskel
- Har stærke kommunikationsevner
- Er serviceminded, tillidsvækkende og har et godt humør
- Har overblik – også i pressede situationer
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men det forventes, at du har erfaring med løn og har stærke IT-kompetencer. Det er ikke en nødvendighed, at du kender Epos Løn – vi skal nok introducere dig grundigt til systemet.
Service, initiativ og gode kollegaer
Du kommer til at arbejde med problemløsning, vejledning og rådgivning af kunder. Du løser løbende opgaver, som kommer ind via vores Supportsystem og sørger for, at kunden får svar inden for gældende serviceaftaler. Du har altid mulighed for at trække på dine skarpe kollegaer, når du har brug for sparring til de mere komplicerede spørgsmål. Vi arbejder nemlig som et team.
Vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde, og du har i det daglige løbende dialog med virksomhedens øvrige nøglefunktioner. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst med spændende kunder, kompetente kollegaer og en kultur, hvor alle har rum til at tænke nyt, tage ansvar og bidrage med konstruktive ideer og initiativer.
Velkommen i teamet
Når du træder ind af døren hos Azets, mærker du straks at du er velkommen, og vi tager os rigtigt godt af vores medarbejdere.
Vores trivsel i Azets er helt i top, men vi arbejder hele tiden for at gøre det endnu bedre. Når du trives både fagligt og socialt, så gavner det både dig og Azets, derfor arbejder vi målrettet med trivsel og arbejdsglæde. God ledelse prioriteres højt i Azets, fordi vi ved, hvor meget det betyder for din daglige motivation. Din nærmeste leder er din sparringspartner og sammen sætter I konkrete mål for din udvikling og fremtidige karrierevej. Vi vil gerne give dig de bedste muligheder for at nå dine drømme og få en spændende karriere.
Vi tilbyder sund frokost, god kaffe og rabatordninger og en aktiv personaleforening, som afholder mange sociale arrangementer, som bidrager til trivsel og fællesskab. Derudover har vi selvfølgelig en god pensionsordning, sundhedsforsikring og tandlægeforsikring.
Med konceptet ’Smarter Working’ sikrer vi en god work-life-balance. Vi stiller alt relevant udstyr til rådighed, så du kan vælge at arbejde hjemmefra eller fra kontoret, alt efter hvad der fungerer bedst for dig og teamet.
Vi glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning via 'Ansøg' nedenfor.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på 70 27 31 30.