Senior økonomikonsulent hos Azets
Jobtitel
Senior økonomikonsulent hos Azets
Lokation
Herlev
Forretningsområde
Accounting
Ansættelsesform
Permanent
Reference
DK00152
Senior økonomikonsulent hos Azets
- Når faglighed, trivsel og fleksibilitet går hånd i hånd
Drømmer du om et job, hvor du både kan nørde økonomi på højt niveau og være en del af en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, fleksibilitet og bæredygtig ledelse? Hvor du får lov til at vokse – både fagligt og som menneske?
Så er det måske dig, vi glæder os til at byde velkommen som Senior Økonomikonsulent i Azets.
Hvorfor vælge Azets?
Fordi vi mener det, når vi siger, at mennesker kommer før processer. Hos os får du:
Bæredygtig ledelse
Vi bygger på tillid, nærvær og et sundt tempo. Vores ledelsesstil handler om at understøtte din udvikling – ikke presse dig. Her bliver du mødt af ledere, der vil dig, lytter til dig og skaber plads til både ambitioner og balance.
Trivsel i centrum
Din arbejdsglæde har direkte betydning for kundernes oplevelse – og for vores fælles succes. Derfor arbejder vi målrettet med trivsel, stærkt kollegialt fællesskab og rammer, der giver energi.
Fleksibilitet og Smarter Working
Nogle dage passer kontoret bedst – andre dage passer hjemmet. Hos os planlægger du din arbejdsdag, så den giver mening for både kunderne, teamet og dit privatliv. Det kalder vi Smarter Working.
Udvikling på dine præmisser
Optimering, teknologi og nearshoring betyder, at du får mere tid til det, du er bedst til: faglighed, rådgivning og værdiskabelse. Her får du mulighed for at forme din rolle – og din karrierevej.
Din rolle som senior økonomikonsulent
Som en del af vores stærke økonomiteam bliver du ansvarlig for din egen kundeportefølje – alt fra mindre virksomheder til internationale koncerner. Dine opgaver kan bl.a. omfatte:
- Kvalitetskontrol, controlling og afrapportering
- Udarbejdelse af årsafslutningsmateriale
- Løbende rådgivning af kunder på højt fagligt niveau
- Review og sparring med yngre konsulenter
- Procesoptimering og udvikling af løsninger sammen med kunderne
- Involvering i udviklings- og forbedringsprojekter i Azets
Arbejdsformen er teambaseret – men med masser af plads til dit eget ansvar, overblik og drive.
Vi søger både den erfarne profil og “den nye senior”, som er klar til at tage næste skridt.
Kunne det her være dit næste skridt?
Det vigtigste er, at du:
- Har solid erfaring med regnskab og gerne en relevant teoretisk baggrund
- Trives i rollen som kundens betroede rådgiver
- Har overblik, struktur og naturlig systematik
- Er nysgerrig, engageret og klar på forandringer
- Ser muligheder, optimerer processer og tør tænke nyt
- Er kvalitetsbevidst, selvkørende og brænder for samarbejde
Og så må du gerne have kendskab til flere økonomisystemer – men vigtigere er det, at du har lyst til at lære nyt.
Det får du ud af at vælge os
En arbejdsplads med hjerte
Vi er stolte af vores kultur: levende, faglig stærk og fuld af god energi. Du bliver en del af et internationalt miljø med kolleger, der både kan udfordre dig – og løfte dig.
Attraktive vilkår og benefits
- Fleksible arbejdsdage
- Moderne kontorer og stærke digitale værktøjer
- Sund frokost og god kaffe
- Frugt, fredagsmorgenmad og en aktiv personaleforening
- Massageordninger og sociale events
- Alt udstyr til hjemmearbejdsdage
- En arbejdskultur med fokus på balance mellem arbejde og fritid
- Vi arbejder effektivt – ikke mere end nødvendigt
- Tæt ledelsessparring og udvikling
- Du og din leder sætter sammen retning, mål og ambitioner for din karriere.
Er du klar til at tage springet?
Hvis du kan mærke en lille begejstring i maven lige nu, så er det nok et godt tegn. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske til at byde dig velkommen som en del af Azets.
Ansøg allerede i dag. Vi er klar til at møde dig.
Send dit CV – ansøgningen springer vi over.
Har du spørgsmål? Kontakt People & Culture på 70 27 31 30.
Azets – når faglighed, fleksibilitet og trivsel giver mening.