Digitalisering og cybersikkerhed ligger helt i top, når danske virksomheder peger på, hvad der skal drive udviklingen det næste år. Det viser den nyeste måling fra Azets Barometer, hvor både forventninger og erfaringer placerer Danmark i front blandt de Nordiske lande.
Teknologi er vigtigere end vækst
Når danske virksomheder bliver spurgt, hvad de forventer mest forandring inden for i 2025, topper digitalisering og cybersikkerhed listen med henholdsvis 7,0 og 6,9 på en skala fra 0 til 10. Til sammenligning scorer forventninger til vækst i omsætning og overskud kun 6,8 og 6,6.
Det fortæller os at den teknologiske transformation ikke længere er et fremtidsprojekt – det er en prioritet nu og her. Både som middel til effektivisering og som nødvendigt værn mod stigende trusler.
Cybersikkerhed: Et voksende ansvar
Tallene bekræftes af en anden central konklusion i barometeret: 47 % af danske virksomheder har oplevet mindst en cyberhændelse det seneste år. Det er markant højere end gennemsnittet for de øvrige lande i undersøgelsen, som ligger på 38 %.
Især finanssektoren og detailbranchen er hårdt ramt. Over 60 % af virksomhederne med over 250 ansatte har oplevet mindst en hændelse – og hele 20 % har været ramt flere gange.
Cybersikkerhed er ikke længere kun en IT-opgave – det er en forretningskritisk ledelsesopgave.
Hvem går forrest – og hvem halter bagud?
Barometeret viser, at det især er større virksomheder, der både investerer i og forventer forandring gennem digitalisering. De har bedre ressourcer og mere komplekse systemer – og dermed også større eksponering. Men mindre virksomheder står ikke uden ansvar.
Mikrovirksomheder (med under 10 ansatte) scorer konsekvent lavest i forventninger til teknologisk forandring og højst på risiko for at mangle beskyttelse. Det skaber en digital kløft, som på sigt kan påvirke konkurrenceevne og robusthed i hele værdikæden.
Derfor skal SMV’er tage digitale skridt nu
Mindre og mellemstore virksomheder behøver ikke konkurrere med de store på volumen – men de skal matche dem på tilgang. Det handler om:
- Digital modenhed: Har I de rigtige systemer til at skalere, analysere og automatisere jeres forretning?
- Datasikkerhed: Er der styr på adgangsstyring, backup, awareness-træning og beredskabsplaner?
- Ledelsesforankring: Er digitalisering og cybersikkerhed en integreret del af jeres strategi og governance?
Digitalisering, som forudsætning for forandring
Digitalisering er en forudsætning for det meste af det, der driver forandring i 2025. Det kan vi læse i rapporten og se i forretningslandskabet. Nogle af de mest forandringsprægede områder kan du se her:
- ESG-rapportering stiller krav om datastruktur og sporbarhed
- Løngennemsigtighed kræver systematisk løndata og compliance
- Rekruttering og fastholdelse afhænger af moderne arbejdsgange og sikker adgang til data
- Tillid til, at virksomheden kan beskytte både kunders og medarbejderes oplysninger.
Har du brug for hjælp?
Hos Azets kan vi støtte din forretning i digitaliseringen og blive klar til den stigende digitale trussel. Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os. Vi har en komplet digital suite, der kan understøtte din forretning – den kan du læse mere om.