Azets Barometer: Stærk erhvervstillid – men nye risici venter
Azets har for nylig udgivet Azets Barometer-undersøgelsen for efteråret 2025. Azets Barometer er en samling af rapporter, der trækker på input fra hundredvis af virksomhedsledere for at identificere tendenser i forhold til økonomiske udsigter, finansielle resultater samt nye trusler og muligheder.
Azets Barometer giver værdifuld indsigt i det nuværende og fremtidige erhvervsklima, set fra perspektivet af ambitiøse mellemstore virksomheder, iværksættere, ejerledede og familieejede virksomheder. Dette dækker de markeder, hvor Azets opererer, inklusive Storbritannien, Irland, Norge, Finland, Sverige og Danmark.
I dette blogindlæg opsummerer vi resultaterne for Danmark og hvor, vi ser positive tendenser ift. vores nabolande. Samtidig zoomer vi ind på nogle af de udfordringer, 2025 har bragt med sig til det danske erhvervsklima.
Stærk optimisme blandt danske virksomheder sammenlignet vores nordiske naboer
Danske virksomheder står stærkere end deres nordiske naboer – både målt på forventninger og på finansiel performance. Det viser efterårets Azets Barometer, hvor Danmark igen indtager førstepladsen som det mest optimistiske land i Nordeuropa. Med en gennemsnitlig optimismescore på 7,0 ud af 10, markant over det samlede nordiske gennemsnit på 5,8, er stemningen blandt danske ledere præget af fremtidstro og handlekraft. Særligt små og mellemstore virksomheder, finanssektoren og detail/hospitality driver optimismen fremad.
For ledelsen i mellemstore og store virksomheder tegner der sig et tydeligt billede: Markedet er robust – men det er ikke uden kompleksitet.
Dansk optimisme og finansiel styrke
Tallene taler deres tydelige sprog. Danske virksomhedsledere scorer deres finansielle sundhed til 7,1, hvilket placerer Danmark markant over alle øvrige nordiske markeder. Hele 22 % af virksomhederne betegner deres performance som outstanding – næsten dobbelt så mange som gennemsnittet på tværs af de seks lande.
Især to sektorer skiller sig ud:
- Finanssektoren: Topscorer med en finansiel vurdering på 7,9.
- Sundhedssektoren: Ligeledes markant stærkere end det nordiske gennemsnit.
Samtidig viser barometeret en tydelig tendens: Jo større virksomheden er, desto bedre er den finansielle performance. Mens mikrovirksomheder ligger lavest med 5,8, scorer mellemstore og store virksomheder hhv. 7,3 og 7,0.
For større virksomheder med modne strukturer og skalerede processer understreger tallene, at robusthed og diversificering fortsat er centrale parametre i et volatilt marked.
Geopolitiske risici og compliance presser sig på – især for større virksomheder
Selvom optimismen er høj, er usikkerhederne ikke forsvundet. Tværtimod fylder særligt tre risikoområder i ledelseslagene:
- Geopolitisk uro og global usikkerhed
Virksomhederne rapporterer om fortsat usikkerhed, der påvirker alt fra forsyningskæder til kapitalomkostninger. Dette rammer især større virksomheder med internationale eksponeringer.
- Compliance og regulatoriske ændringer
Regulatorisk kompleksitet er stigende – og særligt finanssektoren og virksomheder over 250 medarbejdere melder om et voksende pres.
Både EU-regulering, ESG-krav og nye rapporteringsforpligtelser sætter tempoet – og reaktionen blandt danske virksomheder er moderat. Mange tilpasser sig, men få accelererer aktivt.
- Cybertruslernebliver mere alvorlige
Cyberrisiko er fortsat en af de mest markante trusler på tværs af sektorer. Med større digital modenhed følger også større eksponering – og her viser barometeret, at flere virksomheder, særligt i finans, ser cybersikkerhed som en strategisk nødvendighed snarere end en it-opgave.
På vej mod et innovativt og mere robust dansk erhvervsliv
Samlet viser Azets Barometer efterår 2025, at danske virksomheder står stærkt – stærkere end deres nordiske naboer. Optimismen er solid, den finansielle robusthed tydelig, og troen på digital og strukturel udvikling er høj. Men når vi ser frem mod 2026, er det især evnen til at balancere vækstambitioner med risikostyring, compliance, cybersikkerhed og talentudvikling, der bliver afgørende. Virksomheder, der formår at omsætte deres nuværende styrkeposition til robuste og fremtidsorienterede strategier, vil stå bedst rustet til at udnytte mulighederne i 2026 og styrke deres konkurrencekraft på længere sigt.

