Azets Logo

Seneste nyt om løngennemsigtighedsdirektivet

Dato

04. mar. 2026

Kategori

HR-legal

Seneste nyt om løngennemsigtighedsdirektivet

Vi har ventet i lang tid på nyt om, hvornår lovforslaget ville komme i høring – og nu er det her. 
Beskæftigelsesministeriet har torsdag den 26. februar 2026 sendt et lovforslag om implementering af EU’s direktiv om løngennemsigtighed i ekstern høring. 
Med lovforslaget søger regeringen at implementere EU-direktivet om løngennemsigtighed og styrke princippet om lige løn for mænd og kvinder for samme eller værdilignende arbejde (Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023). 
Vær opmærksom på, at der er tale om en høringsfase, og at der derfor kan forekomme ændringer. Lovforslaget kan derfor ikke anses som det endelige produkt. 
Høringsfristen er fastsat til 27. marts 2026. 
Lovforslaget regulerer navnlig nye krav om gennemsigtighed ved rekruttering, medarbejderes ret til lønoplysninger opdelt på køn for sammenlignelige funktioner, øget fokus på objektive lønkriterier samt styrkede håndhævelses- og dokumentationskrav. 
Høringsudkastet fastlægger en implementering med virkning fra 1. januar 2027. Dette er senere end direktivets frist, som lød den 7. juni 2026. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at årsagen hertil er et ønske om at give virksomheder tilstrækkelig tid til at indrette sig efter de nye regler.

De væsentligste punkter 

Kan DISCO-koder anvendes? 

Det fremgår af lovforslaget, at virksomhederne skal inddele lønmodtagerne i kategorier. Mange har været nysgerrige på, om DISCO-koderne kan anvendes. 
Lovforslaget angiver, at det ofte ikke vil være tilstrækkeligt, da DISCO-koderne ikke tager højde for, at der kan være lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. DISCO-koderne tager nemlig udgangspunkt i lønmodtagernes arbejdsfunktioner. 

Oplys om retten til at anmode om oplysninger én gang om året 

Lovforslaget fastsætter en pligt for arbejdsgivere til én gang om året at oplyse medarbejderne om deres ret til at anmode om og modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau sammenholdt med de gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn. 
Oplysningerne skal gælde for kategorier af medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 
Hvis videregivelsen medfører direkte eller indirekte videregivelse af en identificerbar lønmodtager, må videregivelsen kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. 

Hvilke virksomheder skal oplyse om individuelle lønniveauer? 

Lovforslaget angiver, at lønmodtagerne skal have adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, som virksomheden anvender til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. 
Virksomheden skal sikre, at det er let for lønmodtagerne at tilgå oplysningerne. 
Vær opmærksom på, at denne pligt gælder for alle virksomheder – uanset størrelse. Lovforslaget anvender dermed ikke direktivets mulighed for at undtage virksomheder med færre end 50 lønmodtagere fra pligten til at gøre kriterierne for lønudviklingen tilgængelige. 

Lønredegørelse og fælles lønvurdering 

Lovforslaget angiver, at virksomheder med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse om lønforskellen mellem mænd og kvinder i virksomheden. Redegørelsen skal stilles til rådighed for lønmodtagerne. 
For virksomheder med 250 ansatte eller derover skal redegørelsen udarbejdes årligt (første gang 1. september 2028), mens virksomheder med mellem 100 og 249 ansatte skal udarbejde redegørelsen hvert tredje år (første gang 1. september 2031). 
Lovforslaget benytter muligheden i direktivet for at sænke grænsen for antallet af lønmodtagere, så flere virksomheder kan blive omfattet af kravet. Lovforslaget regulerer derfor, at også virksomheder med 50-99 ansatte bliver omfattet af dele af kravene til lønredegørelsen. 
Vær opmærksom på forudsætningen om, at kravet kun gælder, hvis der er mindst otte ansatte af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem. 

Obs! Der er tale om en høring af lovforslaget

Vær også opmærksom på, at der er tale om en høring over lovforslaget. Det er derfor endnu ikke sikkert – herunder i forhold til ikrafttrædelsesdatoen – hvordan den endelige implementering af reglerne om løngennemsigtighed kommer til at se ud.

Brug for hjælp? 

Har du som arbejdsgiver brug for rådgivning i relation til løngennemsigtighedsdirektivet, så er du velkommen til at kontakte os. Vi kan assistere med at opdatere jeres lønstrukturer, etablere objektive kriterier og forberede jer, til de nye krav om løngennemsigtighed.  
Hvis I gerne vil følge med i nyt om løngennemsigtighedsdirektivet, skal I klikke på linket nedenfor. Her finder I den nyeste viden samlet ét sted – og siden opdateres løbende, så I altid er ajour med den gældende lovgivning. 

FAQ om løngennemsigtighed

Løngennemsigtighedsdirektivet er et EU-direktiv, der skal sikre mere åbenhed om løn og modvirke lønforskelle mellem kønnene.

Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest den 7. juni 2026.

Alle virksomheder i EU – men kravene varierer afhængigt af virksomhedens størrelse. De største virksomheder skal leve op til kravene først.

Arbejdsgivere skal bl.a. oplyse lønrammer i stillingsopslag, give adgang til lønoplysninger for ansatte og rapportere om lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Virksomheder bør allerede nu sikre korrekt lønstruktur, få styr på løndata og skabe gennemsigtighed i deres lønpolitik.

Lisbeth Lindorff Riis

Lisbeth Lindorff Riis er uddannet Cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Århus og senere Cand.jur fra Københavns Universitet. Lisbeth har 21 års erfaring med juridisk rådgivning inden for HR, herunder persondataretlige problemstillinger - GDPR, ansættelsesret og barsel. I Azets er Lisbeth Head of HR Legal.