Mindre sårbarhed i forhold til sygdom og ferie og større fokus på kerneforretningen. Det er blot to af de fordele, FOREX Bank Danmark har opnået, siden de i 2009 outsourcede hele økonomifunktionen til Azets.
Vores vigtigste opgave er at servicere kunderne bedst muligt. Vi skal hele tiden have fokus på, hvordan vi optimerer kerneforretningen – og her giver det ikke værdi, at vi selv står for det daglige bogholderi. Det er der andre, der er meget bedre til, udtaler Charles Nielsen. Han er administrativt ansvarlig i FOREX Bank Danmark og fungerer blandt andet som dagligt bindeled mellem Azets og bankens økonomiafdeling i Stockholm.
- I en kort periode havde vi to interne regnskabsmedarbejdere til at stå for hele økonomifunktionen for bankens ti butikker og ca. 80 medarbejdere i Danmark. Det viste sig at være en meget sårbar løsning. Både i forhold til sygdom og ferie, men også grundet det øgede fokus på de administrative opgaver i forhold til vores andre fokus områder. Herudover udarbejdede Azets i forvejen måneds- og årsrapporter for FOREX Bank Danmark, forklarer Charles Nielsen.