Når I arbejder med APV, er risikovurderingen et af de vigtigste trin. Det er her, I afdækker de forhold i arbejdsmiljøet, der kan påvirke medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel.
Denne artikel er nr. 2 i Azets’ serie om lovpligtig APV. I den første artikel gennemgår vi, hvad en APV er, og hvilke krav og ansvar virksomheden skal være opmærksom på. Her går vi et skridt videre og ser på, hvordan I identificerer og vurderer risici på arbejdspladsen. Har I brug for hjælp med APV’en?
APV’en skal hjælpe jer med at finde ud af, om der er arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, og hvilke risici der skal håndteres.
I skal gennemføre APV, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Derudover skal virksomhedens arbejdsmiljøforhold afdækkes mindst hvert tredje år.
Det kan for eksempel være relevant at opdatere APV’en ved:
Der er ikke én bestemt metode, der passer til alle virksomheder. I kan for eksempel bruge spørgeskemaer, dialogmøder, interviews, runderinger eller observationer på arbejdspladsen. Arbejdstilsynets APV-værktøj kan også bruges som hjælp til at komme systematisk omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
APV’en skal omfatte både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Det fysiske arbejdsmiljø kan for eksempel handle om:
Det psykiske arbejdsmiljø kan for eksempel handle om:
Hvis I oplever stress, mistrivsel, høj medarbejderomsætning eller stigende sygefravær, bør det indgå i vurderingen. Arbejdstilsynet fremhæver også psykisk arbejdsmiljø som et gennemgående fokusområde ved tilsyn.
På nogle områder stilles der særlige krav til APV’en. Det gælder blandt andet, hvis medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, biologiske påvirkninger eller arbejde under forhold med særlige sikkerhedsrisici.
Hvis I arbejder med farlig kemi, skal I gennemføre en kemisk risikovurdering. Det kan for eksempel være ved arbejde med rengøringsmidler, byggestøv, svejserøg, opløsningsmidler eller andre kemiske produkter og processer.
Formålet er at vurdere, hvordan og i hvilket omfang medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, så I kan fjerne eller forebygge risikoen.
I bør også være særligt opmærksomme på medarbejdere, der kan være mere sårbare i bestemte arbejdssituationer.
Det kan for eksempel være:
Har I unge under 18 år ansat, skal I altid vurdere de særlige risici og forhold i de unges arbejde. Hvis unge skal arbejde med maskiner eller kemi, skal der gennemføres en risikovurdering af deres opgaver.
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær. Derfor skal I også vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan have betydning for medarbejdernes fravær.
Det kan for eksempel være:
Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefravær, skal de indgå i jeres risikovurdering og handlingsplan. Bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde beskriver, at APV’en skal inddrage virksomhedens sygefravær med henblik på at vurdere, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til fraværet.
Når I har afdækket arbejdsmiljøet, skal I vurdere, om der er forhold, der udgør et arbejdsmiljøproblem. Ikke alle problemer er lige alvorlige, og ikke alle kan løses med det samme.
I bør blandt andet vurdere:
De problemer, der ikke kan løses med det samme, skal samles i en skriftlig handlingsplan. Her bør det fremgå, hvad der skal gøres, hvem der har ansvaret, hvornår løsningen skal være gennemført, og hvordan I følger op.
Læs også næste artikel i serien: APV handlingsplan: Få styr på løsninger og opfølgning.
Det kan være svært at vurdere, om APV’en kommer godt nok omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og om særlige risici er afdækket grundigt nok.
Hos Azets kan vi hjælpe jer med at få struktur på APV-processen, stille de rigtige spørgsmål og omsætte resultaterne til en konkret handlingsplan. Vi kan også rådgive om, hvordan APV’en kan kobles sammen med trivselsmåling, sygefravær og det øvrige HR-arbejde.
Learn more
