Dette er sidste blogindlæg i vores serie om den lovpligtige APV. Vi har før fokuseret på hvad en APV er, og hvad den indeholder og du identificerer risici på arbejdspladsen og i arbejdsmiljøet. I dette blogindlæg kan du læse mere om udarbejdelsen af en handlingsplan og opfølgning på virksomhedens APV.
Dette er tredje og sidste artikel i Azets’ serie om lovpligtig APV.
I de første artikler har vi gennemgået, hvad en APV er, og hvordan I identificerer risici i arbejdsmiljøet. Her handler det om næste skridt: hvordan I omsætter resultaterne til konkrete løsninger, en skriftlig handlingsplan og tydelig opfølgning.
En APV skaber først værdi, når den bliver brugt aktivt. Derfor er handlingsplanen en vigtig del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Hvis APV’en viser arbejdsmiljøproblemer, der kan løses med det samme, bør I gøre det.
Det kan for eksempel være:
Det vigtigste er, at løsningen retter sig mod årsagen til problemet. Ellers risikerer I, at problemet hurtigt opstår igen.
Arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses med det samme, skal samles i en skriftlig handlingsplan. Det er et centralt krav i APV-processen.
En god APV-handlingsplan bør beskrive:
Handlingsplanen skal være konkret og brugbar. Skriv ikke kun, at “arbejdsmiljøet skal forbedres”. Beskriv præcist, hvad der skal ændres, og hvem der gør hvad.
Ikke alle arbejdsmiljøproblemer er lige alvorlige. Derfor bør I prioritere de forhold, der har størst betydning for medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel.
Start med de risici, der kan føre til ulykker, sygdom, stress eller længerevarende mistrivsel. Det kan for eksempel være farlig kemi, risiko for fald, vold og trusler, højt arbejdspres eller manglende hjælpemidler.
Hvis I er i tvivl om prioriteringen, kan ekstern rådgivning hjælpe jer med at vurdere, hvor indsatsen bør begynde.
Medarbejderne kender hverdagen og ved ofte, hvor problemerne opstår. Derfor bør de inddrages, når I skal finde løsninger og følge op på handlingsplanen.
Det kan ske gennem dialogmøder, teammøder, arbejdsmiljøorganisationen eller fælles gennemgang af APV-resultaterne.
Når medarbejderne bliver inddraget, er der større chance for, at løsningerne virker i praksis.
APV’en er ikke færdig, når handlingsplanen er skrevet. I skal også følge op på, om løsningerne virker.
Spørg for eksempel:
Hvis løsningen ikke virker, bør I finde en ny løsning og opdatere handlingsplanen.
APV’en skal opdateres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, som kan påvirke arbejdsmiljøet. Derudover skal virksomhedens arbejdsmiljøforhold afdækkes mindst hvert tredje år.
Det kan for eksempel være ved nye lokaler, nye systemer, ændret organisering, nye arbejdsopgaver eller ændringer i arbejdspres og sygefravær.
Det kan være svært at omsætte APV-resultater til konkrete løsninger, der både lever op til reglerne og fungerer i hverdagen.
Hos Azets kan vi hjælpe jer med at strukturere APV-processen, prioritere arbejdsmiljøproblemer og udarbejde en handlingsplan med tydeligt ansvar, tidsfrister og opfølgning.
Vi kan også rådgive om, hvordan APV’en kan kobles sammen med trivselsmåling, sygefravær og det øvrige HR-arbejde.
Kontakt Azets, og få rådgivning om næste skridt.
Kontakt os her
