
Jørgen Gjedsted Jensen
Senior Revisor
Bogføringsloven og de nye regler har været gældende siden 1. juli 2022, men implementeringen sker gradvist. Den 1. juli 2024 trådte kravet om digital bogføring i kraft for de første virksomheder – og fra 1. januar 2026 gælder kravet også for de sidste virksomheder, dem der ikke aflægger årsrapport, f. eks. enkeltmandsvirksomheder.
Læs mere om bogføringsloven i dette blogindlæg - hvor vi har samlet al relevant information til dig i et overskueligt format.
Den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022, og kravene implementeres løbende. Særligt kravene om digital bogføring og brug af registrerede bogføringssystemer er blevet indfaset over flere år. Målet er, at alle danske virksomheder, der er omfattet af de nye krav, lever op til det i 2026. Har du brug for hjælp til bogføring? Så læs med her.
Erhvervsstyrelsen har i marts 2025 opdateret vejledningen til version 3. Heraf fremgår det, at kravet om digital bogføring træder i kraft den 1. januar 2026 for virksomheder uden årsrapportpligt – eksempelvis enkeltmandsvirksomheder – hvis nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Bilag A i vejledningen forklarer, hvordan omsætningen beregnes, herunder for nye virksomheder eller ændringer i virksomhedens omsætning. Se mere her.
I juni 2025 kom version 4 som er en præcisering af hvad “snarest muligt” indebærer i forbindelse med registrering af transaktioner, og er en tydeliggørelse af, at kun virksomheder med meget få transaktioner kan vente med at bogføre til senest tidspunktet for lovpligtige indberetninger, mens øvrige bør bogføre løbende og som udgangspunkt inden for den løbende måned.
Selvom loven trådte i kraft den 1. juli 2022, sker implementeringen over flere år:
Loven gælder for alle virksomheder, der er bogføringspligtige, uanset størrelse.
Den omfatter blandt andet:
Omkring 300.000 virksomheder skal sikre, at deres bogføringssystemer lever op til de nye krav.
Bogføringsloven og kravet om digital bogføring gælder for alle virksomheder, uanset størrelse, der er forpligtet at aflægge en årsrapport og indberetning til Erhvervsstyrelsen heraf.
Men bogføringsloven gælder også for øvrige virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport og indberette til Erhvervsstyrelsen, herunder personligt ejede virksomheder, foreninger, filialer mv. hvis virksomheden har haft en omsætning over 300.000 kr. to år i træk.
Da den nye bogføringslov blev introduceret medfulgte flere overordnede ændringer, herunder:
Hvis du har brug for hjælp til bogføring, kan du læse mere her.
Fra 1. juli 2024 blev det lovpligtigt at opbevare alt regnskabsmateriale digitalt. Det gælder for følgende dokumenttyper:
Virksomheder skal kunne dokumentere deres digitale bogføring ved kontrol fra Erhvervsstyrelsen.
Den nye bogføringslov introducerede også strammere regler og højere bøder for virksomheder, der ikke sikrer overholdelse af bogføringsloven. Erhvervsstyrelsen får beføjelser til at kræve indsigt i virksomheders regnskabsmateriale og til at gennemføre kontrol med de virksomheder, som ikke har indsendt deres første årsrapport eller har valgt revision fra. Hvis den enkelte virksomhed ikke kan fremvise det originale, digitale regnskabsmateriale eller stille den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndighederne, kan de udløse bøder på et højere niveau. Bødeniveauet spænder fra 10.000 kr. for de mindste forseelser hos mindre virksomheder til op til 1,5 mio. kr. for de største forseelser hos store virksomheder.
For at undgå sanktioner er det afgørende, at virksomheder forstår og efterlever de nye regnskabsregler.
At blive pålagt nye krav er sjældent et ønskescenarie. Dog kan den ændrede lovgivning medvirke til en fremskyndelse af nye vaner og arbejdsgange, som vil frigøre tid fra de manuelle processer. Hvis I vælger den rette samarbejdspartner, kan jeres virksomhed få en nemmere overgang til det nye regelsæt, digitale systemer og arbejdsgange.
Har I brug for en midlertidig bogholder i jeres virksomhed? Så kan I læse mere om vores løsning for vikar bogholder her.
Har du brug for hjælp eller assistance? Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 232 232, hvis vi skal tage en generel snak om, hvordan du bedst griber overgangen til den nye bogføringslov an i din virksomhed.
Kontakt os her