
Jørgen Gjedsted Jensen
Jørgen Gjedsted Jensen er Senior revisor i Azets og assisterer og rådgiver dagligt små og mellemstore virksomheder om deres økonomi og regnskab.
Med den nye bogføringslov indføres et krav om digital bogføring og digital opbevaring af bogføring og bilag. Samtidig skal bogføringen som udgangspunkt ske i et digitalt bogføringssystem godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Kravet om digital bogføring og opbevaring indføres dog over en årrække:
Den eneste væsentlige ændring er muligheden for, at kravet om brug af digitale bogføringssystemer kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af virksomhedens omsætning, og således ikke kun på baggrund af regnskabsklasse. Denne ændring muliggør, at kravet om digitale bogføringssystemer for regnskabsklasse A fra 1. januar 2026 eksempelvis gøres gældende for virksomheder med en omsætning på over DKK 1.000.000 i første omgang, og at virksomheder med en omsætning mellem DKK 300.000 og 1.000.000 først omfattes senere.
Den nye bogføringslov træder i kraft d. 1. juli 2022, men de væsentlige bestemmelser om brug af digitale bogføringssystemer og kravene hertil indføres dog over en årrække for at sikre tid til at udarbejde de præcise krav til bogføringssystemerne og for at sikre udbyderne tid til at udvikle nødvendige nye funktioner.
De digitale bogføringssystemer vil tidligst gælde fra 1. januar 2024 for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, og tidligst 1. januar 2026 for virksomheder i regnskabsklasse A. Der vil således være tid for alle virksomheder til at sikre overholdelsen af de nye regler inden ikrafttræden.
De endelige regler, herunder ikrafttræden og de mere detaljerede regler til digital bogføring, kendes først, når Erhvervsstyrelsen offentliggør nærmere herom. Vi afventer således fortsat retningslinjer fra Erhvervsstyrelsen på en række områder, herunder:
Der vil fremover være behov for at få høstet effektiviseringsgevinsterne og få opbygget en mere værdiskabende økonomifunktion.
Har du brug for hjælp eller assistance i forbindelse med overgangen til det nye regelsæt? Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 70 232 232, hvis vi skal tage en snak om, hvordan du bedst griber overgangen til den nye bogføringslov an i din virksomhed. Hvis du mangler ressourcer midlertidigt i din virksomhed, kan du også ansætte en vikar bogholder fra Azets. Vores konsulenter er altid opdateret på den nye lovgivning og regler, og sørger derfor for, at bogholderiet overholder alle krav i den nye bogføringslov.
Læs mere her