
Tonni Nielsen
Tonni Nielsen er uddannet inden for økonomi og regnskab på CBS. Han har mere end 20 års praktisk erfaring som revisor og manager i økonomifunktioner. Tonni har været i Azets siden 2003 og bestrider stillingen som Senior manager.
Er du for nylig blevet udnævnt til CFO og har fået en mere strategisk lederrolle? Men føler du dig fastholdt i den traditionelle regnskabsrolle med mange operationelle opgaver? Så læs med her, hvor jeg giver et par gode råd til, hvordan du kan styrke din CFO rolle, så du kan understøtte virksomheden med forretningskritisk rådgivning og økonomistyring.
At opnå succes som CFO kommer først og fremmest ved at kigge indad. Det vigtigste er derfor at afklare med dig selv, hvilken type CFO du ønsker at være. Vil du være:
Kort og godt skal du finde ud af, hvor meget du vil opholde dig på kommandobroen, og hvor meget du ønsker at deltage i de operationelle opgaver i maskinrummet.
Skillelinjen ligger naturligvis forskelligt alt efter, hvor stor en organisation du er CFO i. I en mindre virksomhed er en CFO måske 80 % regnskabschef og 20 % CFO – og sandsynligvis er det omvendt i større virksomheder.
Uanset organisationens størrelse har mange CFO-funktioner dog en indbygget tiltrækningskraft fra daglige rutiner, der gør det svært at fastholde det strategiske overblik. Således bliver en CFO, der sammen med sit team skal bruge tid på data-crunching og validering forsinket og fastholdt i den traditionelle del af funktionen mere end den strategiske.
Derfor er det vigtigt, at du gør dig bevidst, hvilken type CFO, du ønsker at sigte efter. Det er forudsætningen, hvis din rolle som CFO skal være skarp, og du skal navigere ud fra en stærk platform. Ikke bare her og nu, men også på to til tre års sigt eller mere.
Som erfaren CFO er du bevidst om, hvad der haster – og hvad der er vigtigt, når du sætter dig i stolen. Men for en yngre og knap så erfaren CFO kan mange ting virke lige vigtige - ofte fordi der er brændpunkter i enhver CFO funktion.
For at skabe størst mulig værdi som CFO er det nødvendigt at fokusere på de største impact faktorer og definere dem i indsatser og målsætninger. For eksempel er det afgørende at afdække:
Start derfor med at lave en GAP analyse mellem AS-IS og TO-BE situationen. På den måde bliver de rigtige opgaver iværksat ud fra en strategisk plan, der giver et overskueligt overblik over aktiviteter og ressourcer for hvert led i processen. Lige så vigtigt vil du få viden om, hvor din afdelingsfunktion og lederrolle vil have størst gavn såvel på kort som på lang sigt.
Netop GAP-analysen er et godt eksempel på overgangen til forretningskritisk og strategisk rådgivning af ledelsen og direktionen.
Sammen med din CEO og det øvrige lederteam bør du derfor hurtigt afdække virksomhedens situation og måden at gå til markedet på. Hvordan sikrer ledelsen den mest optimale overgang fra AS-IS til TO-BE. Hvis du skal styrke din rolle som CFO er det derfor nødvendigt med:
I forbindelse med din nye rolle som CFO får du automatisk en distance til det niveau og den rolle, du netop har forladt. Du kan derfor mere upartisk se på, om det er muligt at effektivisere, trimme eller udvikle en række af de funktioner, der ligger i laget under og omkring dig.
Her kan det således være relevant at se på arbejdsmetoder, processer, it-systemer og go-to-market-modeller samt andre elementer, der kunne bidrage til at reducere kapacitetsomkostningerne og optimere lønsomheden i virksomheden.
Når først du har det strategiske overblik over virksomhedens situation, hvor I skal hen og hvordan dette lykkes, er næste fase udarbejdelsen af målsætninger. Afklar, hvad du skal nå på kort og lang sigt og afstem disse mål med din CEO.
For at kunne sætte klare mål, er det vigtigt at overveje, om du har de rigtige kompetencer med ombord. Læg om nødvendigt en plan for kompetenceudvikling og/eller udskiftning af ressourcerne, så din egen organisation er trimmet til det interne og eksterne træk på afdelingen.
I den forbindelse er det samtidig vigtigt at gå i dybden med virksomhedens KPI´er, så man kan udvælge de få og udvalgte KPI´er, der er vigtige for at sikre, at virksomheden går fra AS-IS til TO-BE. Mange strategiplaner og rapporter indeholder ekstremt mange nøgletal og KPI’er. Men jo flere nøgletal, der er at kigge på, desto mere tidskrævende og kompliceret er det.
For mange nøgletal og KPI´er gør det umuligt for ledelsen at kunne aflæse, om de relevante mål og milepæle bliver nået på de afgørende tidspunkter. Derfor er det afgørende tidligt i forløbet at beslutte de vigtigste KPI´er for at kunne træffe beslutninger, der skal sikre virksomhedens fremtid.
En anden afgørende opgave for dig som CFO er at sammensætte det rigtige team, der kan sikre, at målsætningerne nås. En opgave, der aldrig slutter, idet der konstant sker forandringer i virksomheden og dennes omverden.
Opgaven er især vigtig i en tid med knappe ressourcer, men også fordi mange fagområder kræver mere og mere detailviden.
En effektiv måde at bevare det strategiske overblik på og dermed sikre, at du ikke falder i den operationelle rolle, er at hyre specialistfunktioner ind i kortere perioder eller i forbindelse med projekter. At hyre specialistressourcer eller interim ressourcer kan sikre, at du selv får den distance, der skal til for at foretage de strategiske vurderinger, der er behov for i virksomheden for at opnå fremgang og udvikling.
Hel eller delvis outsourcing af økonomifunktionen kan således være en fordel, idet de operationelle opgaver bliver løst af specialiserede ressourcer til et forholdsvist lavt udgiftsniveau, mens du selv kan manøvrere i et større ledelsesrum.
Du kan således i større omfang deltage i de forretningsunderstøttende aktiviteter, end hvis du skal gennemgå historiske tal eller detaljer i et hjørne af regnskabet.
Som CFO agerer du på et andet niveau, end du ellers har gjort. Kommunikation med organisationen og markedet er derfor et vigtigt redskab for en CFO. Især skal du være opmærksom på, at jo højere du kommer op i ledelseshierarkiet, desto mere bliver der lagt mærke til, hvad du siger og gør. Walk the Talk er derfor vigtigt at have sig for øje.
Herunder er det blandt andet altafgørende at sikre, at alle medarbejdere - uanset ledelsesniveau - er opdateret om forandringer i virksomheden. Sørg derfor for at kommunikere sikkert og overbevisende om:
Men husk kun at kommunikere om de forandringer, som du og ledelsen ønsker offentliggjort.
Som CFO får du et andet indblik i arbejdsgange og beslutninger på grund af viden om forandringer og informationer, der ikke kommer bredt ud i virksomheden. Her skal du således tænke taktisk i forhold til, hvad du kommunikerer, hvordan og hvornår. En opgave, der kan være krævende, idet du skal lyde overbevisende og sikker, men ikke altid kan fortælle alle fakta i givne situationer.
Teknologien er en stor del af vores dagligdag, og den kan spille en stor rolle i at effektivisere tidskrævende processer i netop din virksomhed. Undersøgelser viser nemlig, at de virksomheder, som forstår at benytte ny teknologi, er de mest omkostningseffektive.
Endelig er det vigtigt at have sig for øje, at du ikke falder i og fortsætter med rollen som regnskabschef. Når du rykker op i ledelseslaget, er det fordi du har kompetencerne til det – og her gælder det om at give slip på de opgaver, du varetog i rollen som regnskabschef.
Vi kan hjælpe din virksomhed med en midlertidig økonomichef. Læs mere om det, på vores hjemmeside og kontakt os, hvis det er relevant for jer.
Læs mere her