Skip to main content
Hjem

Nye satser for skattefri rejsegodtgørelse og rejsefradrag i 2027

AZ-DK-Insight-Hero-Nye-satser.png

Satserne for skattefri rejsegodtgørelse og rejsefradrag i 2027 er offentliggjort. Rejser du eller dine medarbejdere i forbindelse med arbejdet, er det vigtigt at kende de nye beløb for kost, logi og rejsefradrag, så godtgørelsen bliver udbetalt korrekt fra 1. januar.

Satser for 2027

  • Kost og småfornødenheder: 643 kr. pr. døgn
  • Logi: 276 kr. pr. døgn

Til sammenligning var satserne i 2026: 625 kr. for kost og 268 kr. for logi pr. døgn.

Arbejdsgiveren kan udbetale beløbene skattefrit, når betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Rejsen skal blandt andet vare mindst 24 timer og foregå til et midlertidigt arbejdssted, hvor medarbejderen på grund af afstanden ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl. Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse, kan medarbejderen i stedet tage fradrag efter de samme satser.

12-månedersgrænse for kostgodtgørelse

Som udgangspunkt kan skattefri godtgørelse for kost og småfornødenheder kun udbetales i de første 12 måneder på det samme midlertidige arbejdssted. Der gælder dog særlige undtagelser, blandt andet ved mobile arbejdssteder og visse kortvarige tjenesterejser.

Reduktion ved fri kost

Stiller arbejdsgiveren måltider til rådighed på rejsen, skal kostsatsen nedsættes. Nedsættelsen sker med faste procentsatser af kostsatsen:

  • Morgenmad: 15 %
  • Frokost: 30 %
  • Aftensmad: 30 %

Vær opmærksom på, at fri kost også omfatter måltider, der indgår som en del af et hotelophold. Hvis morgenmad er inkluderet i hotelprisen, skal kostgodtgørelsen derfor reduceres efter de almindelige regler.

25 % godtgørelse eller fradrag til småfornødenheder

  • Dækker arbejdsgiveren kost efter regning, kan der udbetales et skattefrit beløb til småfornødenheder på op til 25 % af kostsatsen. I 2027 svarer det til 160,75 kr. pr. døgn.
  • Hvis den fulde 25 %-godtgørelse ikke udbetales, kan medarbejderen som udgangspunkt alene få fradrag for differencen op til 25 %, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Selvstændige kan ikke anvende reglerne om 25 %-fradrag.

Beløbsgrænser for rejsefradrag

  • 2027: Maksimalt fradrag 35.400 kr.
  • 2026: Maksimalt fradrag 34.400 kr.

Hvad betyder det for virksomheden og medarbejderne?

  • Arbejdsgivere bør opdatere satserne i løn- og rejseafregningssystemer, så de gælder fra 1. januar 2027.
  • Arbejdsgivere kan udbetale skattefri godtgørelse efter satserne. Udbetales der mere end satserne, bliver hele beløbet skattepligtigt, medmindre godtgørelsen opdeles i en skattefri og en skattepligtig del.
  • Medarbejdere kan tage fradrag, hvis der ikke udbetales godtgørelse.
  • Vær opmærksom på de særlige regler for småfornødenheder og på beløbsgrænsen for fradrag.

Dokumentation og arbejdsgiverkontrol

Arbejdsgiveren skal kontrollere rejseafregningen, før godtgørelsen udbetales. Dokumentationen bør blandt andet indeholde rejsens start- og sluttidspunkt, rejsemål, det erhvervsmæssige formål med rejsen samt grundlaget for beregningen af godtgørelsen.

Har du brug for hjælp?

I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for virksomheds-, personale-, moms- og skatteforhold.

Kontakt os her
Alex Nielsen Web
Alex Nielsen

Alex kommer med lang erfaring fra rådgiverbranchen og Skattestyrelsen, hvor han har rådgivet danske og internationale virksomheder samt deres medarbejdere inden for skat med særligt fokus på international personskat og social sikring. Alex sidder i dag som Lead Personal Taxation and Global Mobility i Azets' rådgiverteam.