Store krav til ny løsning
Efter en periode med en delvis rekrutterings- og HR-løsning og med meget manuelt arbejde indledte Metro Service for nogle år siden arbejdet på at finde en ny løsning. Den nye løsning skulle fungere sammen med tidsregistreringssystemet ProMark, og ikke mindst skulle den leve op til de skrappe krav til træning, tests og dokumentation.
Fordi Metro Service befordrer passagerer, er de underlagt skrappe myndighedskrav med hensyn til procedurer, kvalifikationer, uddannelse, tests og sikkerhed. Det skal hele tiden kunne dokumenteres, at medarbejderne er i stand til at løse opgaverne, og derfor skal de løbende gentrænes og gentestes.
Det stiller tilsvarende krav til HR-løsningen. ”Det vigtigste krav til systemet var, at det kunne håndtere informationerne og dokumentationen i forhold til sikkerhedskravene – med mindst mulig manuel administration”, fortæller Erling Krog, der er Training Manager hos Metro Service A/S.