AI er rykket fra IT-afdelingen og helt ind i bestyrelseslokalet
Men er bestyrelserne fulgt med?
I denne udgave af Azets Update møder studievært Lars Lindskov AI-rådgiver og tidligere erhvervsleder Martin Sattrup Christensen til en samtale om bestyrelsens og direktionens rolle, når AI bliver en integreret del af forretningen.
Kunstig intelligens kan allerede analysere data, automatisere processer, producere beslutningsoplæg og påvirke de valg, der træffes på tværs af virksomheden. Det gør AI til langt mere end et teknologiprojekt. Det bliver et spørgsmål om dømmekraft, kvalitetssikring og ansvar.
For hvad skal bestyrelsen egentlig vide om AI? Hvor langt skal den blande sig i virksomhedens konkrete anvendelse? Hvilke beslutninger kan understøttes af teknologien – og hvor skal mennesker fortsat kunne gennemskue, udfordre og tage ansvaret?
Lars Lindskov og Martin Sattrup Christensen kommer blandt andet omkring, hvordan ledelsen:
• Går fra spredte AI-forsøg til en fælles strategisk retning
• Stiller de rigtige spørgsmål til AI-investeringer og -løsninger
• Sikrer kvaliteten af AI-genereret viden og beslutningsgrundlag
• Fordeler ansvar på tværs af bestyrelse, direktion, IT og organisation
• Undgår både ukritisk AI-begejstring og handlingslammelse.
Martin Sattrup Christensen arbejder selv ud fra, at AI skal forankres i strategi, organisering og konkrete ledelsesvalg frem for at blive uddelegeret som et isoleret IT-projekt.
Vi glæder os til at se dig.