Azets Update v/ Jesper Theil Thomsen fra Soundboks | 13.11.2025
Azets Update

Dato: 13.11.25
Tid: 15.00 - 16.00
Når vækst møder værdier: Ledelse på den internationale scene
At skalere en virksomhed er en af de mest krævende discipliner i topledelse. Det handler ikke kun om produkt og strategi, men om at skabe en kultur, der kan bære væksten på tværs af landegrænser, markeder og medarbejdere.
For international ekspansion åbner døre til nye markeder, kunder og muligheder. Men den stiller også et afgørende spørgsmål:
Hvordan fastholder man virksomhedens DNA og kerneværdier, når man vokser hurtigt og møder markeder med helt andre spilleregler?
Netop balancen mellem tilpasning og fastholdelse er afgørende for, om organisationer kan bevare deres retning og skabe langsigtet succes. Derfor bliver evnen til at lede med kultur som fundament afgørende for topledere, der vil skalere uden at miste retning.
Det perspektiv deler Jesper Theil Thomsen, CEO og medstifter af Soundboks. Med udgangspunkt i Soundboks’ rejse fra hobbyprojekt i kælderen til et internationalt brand viser han, hvordan man bygger en kultur og en organisation, der både kan skalere og bevare sit fundament.
Deltag i Azets Update og få indsigt i, hvordan kultur og værdibaseret ledelse kan være nøglen til at gøre en lokal idé til en global succes.

Jesper Theil Thomsen
CEO i Soundboks