En interim CFO / interim Chief Financial Officer er en ekstern konsulent, der med kort varsel kan træde til i din virksomhed og være en del af organisationen i den periode, I har behov for det. En interim CFO vil hurtigt være i stand til at sætte sig ind i de opgaver og prioriteringer, der findes i virksomheden samtidig med, at profilen qua sin erfaring og sit kompetenceniveau vil kunne identificere områder, der med fordel kan optimeres.
En interim CFO fra Azets vil desuden altid komme med ledererfaring og vil dermed kunne tage ansvar for medarbejderne i økonomifunktionen.
Årsagerne til, at din virksomhed oplever et behov for en interim CFO kan være mange. Nogle af de situationer, vi ofte hører, er listet herunder:
- Nuværende CFO er stoppet, og der er brug for en god midlertidig løsning indtil, at en ny fast CFO er ansat.
- Nuværende CFO er på barsel eller er sygemeldt, og der er brug for en god midlertidig løsning indtil, at fast CFO er retur.
- Implementering af nyt ERP-system skaber øget travlhed i økonomifunktionen. Der er brug for en ekstern økonomichef til at projektlede overgangen til det nye ERP-system.
- Større organisationsændringer skaber uro og travlhed i økonomifunktionen. Der er brug for en interim CFO til at skabe overblik og ro samt sikre den fortsatte fremdrift.
Uanset baggrunden, så er fællesnævneren, at man har brug for en erfaren og kompetent ekstern CFO-profil, der kræver et minimum af oplæring og som hurtigt kan skabe overblik og resultater samt ro på medarbejderne i økonomifunktionen.